lørdag, juli 04, 2009

Sommerbryllup.

Naboens datter skal giftes i dag. De skal vies i skoven og bagefter skal der være fest i haven hos det unge par. Hyggeligt og afslappet... men kage det skal der jo til, så jeg fik et oplæg, der lød; hyggeligt, afslappet og dog romantisk, sommerfugle og blomster samt pink og grønne bånd.


Kagen er den efterhånden klassiske; lyse bunde og en enkelt chokoladebund lagt sammen med chokoladecreme og hindbærfromage. Overtrækket er som sædvanligt sugarpaste og bånd, blomster og sommerfugle er lavet i en blanding af sugarpaste og flowerpaste.

På det seneste har jeg fået rigtig mange spørgsmål om hvorvidt jeg selv laver suger- og/eller flowerpaste. Det gør jeg ikke. Jeg synes ikke resultatet står mål med indsatsen, så jeg køber begge dele. Som regel køber jeg hjem fra England ellers handler jeg hos Kagebutikken, Kagekompagniet eller hos Specialkøbmanden, der har en udmærket flowerpaste (gumpaste) fra Wilton.

En del har også spurgt til hvordan jeg gør når jeg laver de stakkede kager. Det er faktisk ret simpelt. Topkagen laver jeg på et plastikboard som lige akkurat har samme størrelse som kagen (dvs. overtrækket går lidt ud over boardet) og så bruger jeg trædyvler fra Wilton til at understøtte i det nederste lag. Du kan finde masser af tips og tricks lige her.

11 kommentarer:

Camilla (Himmelske Kager) sagde ...

Sød og romantisk sommerkage og du har ramt brudeparrets ønsker så fint.

Sister Bonde sagde ...

Utrolig smuk bryllupskage - du er altså superdygtig.

Lumse sagde ...

Flot og sommerlig bryllupskage.
Tager endnu engang hatten af for dig. Du er superdygtig! Så flotte lige kanter dine kager altid har. Jeg er meget imponeret!

Rebecca sagde ...

Endnu en super flot kage! :-)

Hvad er størrelsen på denne og hvor mange personer er den ca til?

Kirsten sagde ...

Hvor er den smuk og meget romantisk... håber den faldt i smag, hos brudeparret...

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Dine kager er bare saa yndige og saa praecise udfoert. Jeg ville i hvert fald vaere glad for saadan et mestervaerk til mit bryllup!

jnm30 sagde ...

Hej Hej :) :)

Jeg er ny i denne blogverden, men måtte bare melde mig efter at have set din side :) :) Er pludselig blevet helt hooked på at kigge på kager og vil meget gerne igang med at lave nogen.. Men hvor skal man starte og hvor skal man slutte når man aldrig har prøvet det før og helst gerne vil have resultater som dine :)

Kagen her er lige sån en jeg gerne vil lave til min datters 4 års fødselsdag, bare i pink med noget glitter og lidt forskelligt, men hvor køber du det til at lægge i mellem kagerne..??

Ville egentlig bare smide lidt ros din vej, det kan man vel altid bruge.. Syns det er nogle helt fantastisk flotte kager du har lavet, og håber jeg en dag kan lave det samme.. :) Nu er den første omgang sugarpaste i hvert fald bestilt hjem og så må jeg igang med at prøve mig frem :) :)

God sommer

Knus fra Jeanette :) :) :)

Tina sagde ...

Kære Kogekone.

Du er fantastisk dygtig og meget inporneret over dit smukke håndværk.
Desværre bor du alt for langt væk, men tænkte om du mon kender en dygtig kagekone i det jyske der tager mod bestillinger?
Kunne ikke finde nogen mail adresse til dig, så tilladder bare at lægge det som en kommentar.
Jeg kan evt. kontaktes på Beautydream857@Hotmail.com

Med ønske om en dejlig dag
Tina

Anja sagde ...

Den er SÅ flot - enkel og sød. Lige som jeg bedst kan lide det!

Hvordan laver du kroppen til sommerfuglene? Er det RI eller SP eller noget helt tredje?

KH Anja

Isabella sagde ...

Som Anja siger, så er den bare utroligt sød, og super enkel.

Hvis du har mod på det, kunne det være rigtig sjovt for os som kun følger med, hvis du lavede nogle tutorials på hvordan du laver dine kager/pynt :D

Jeg ved godt at der findes en masse af dem i forvejen, men det kunne være sjovt fra en dansker!

Stine sagde ...

Smukt :-).