fredag, marts 28, 2008

Kom i form...

Skattefar har uddelt milde gaver til husstanden og det måtte jo fejres... så jeg supplerede min samling af dyre engelske rustfristålforme med et par stykker og så købte jeg lige et rundt og et hjerteformet billigere bryllupskagesæt i aluminium.

Hjerteformene er ikke helt lige så høje som de runde og de firkantede, men det går sikkert fint alligevel.


Nu tror jeg så også, at jeg har bageforme nok... for udover de ovenfor viste har jeg jo en bil, en t-shirt, et juletræ, en tiffinform og en boldform. Dertil kommer et par muffinbageforme til både store og små cupcakes samt utal af springforme og bradepander og en større samling ovnfaste glasskåle, på den anden side så bliver det svært at leve uden bamsen og den kæmpe cupcake ligesom det kunne være fantastiks at eje et sæt 6-kantede forme for ikke at tale om de blomsterformede...

6 kommentarer:

Karen sagde ...

Nøj sikke en lækker samling! Hvor har du købt dem henne? Jeg har bestilt en hel masse forme fra en på ebay..indtil videre er det 3 uger siden, så jeg krydser fingre for at de snart dukker op!

Kagekonen sagde ...

Hej Karen, jeg har købt formene i en amerikansk e-bay shop der hedder bakingforfriends, og de var omkring 1½ måned undervejs...

Dittemik@hotmail.com sagde ...

Hejsa

Tak for en super side som jeg ikke kan lade være med at følge med i med savl i mundvigerne;)

Jeg har nu et par spørgsmål. -håber det er ok. Hvad med tolden? Blev det dyrt? Kan du huske hvad det blev? Købte du den af en privat(Brugt) eller en sælger på bakingforfriends som egentlig var et firma?

Ditte

Kagekonen sagde ...

velkommen til Ditte.

Jeg købte varerne som nye på e-bay. Sælgeren (som muligvis er et firma) hed Bakingforfriends, men jeg kan IKKE anbefale hende. Jeg kender flere som ikke har fået deres varer og som har haft svært ved at få pengene retur, da de jo ikke er trukket direkte på et kreditkort, men betalt via paypal...

Mht. moms told og afgifter så kan du læse mere på www.kageportalen.dk

Dittemik sagde ...

Mange tak for rådet. Det er jo ind i mellem en jungle med alle de leverandør der findes, så det er svært at vide hvem man kan stole på og hvem man skal gå uden om.

Jeg søger videre på www.kageportalen.dk

endnu engang tak for hjælpen og en lækker side.

Ditte

Louise Oxvig sagde ...

Hejsa - sikke en spændende blog, du har kreeret.

Jeg er meget interesseret i dine bageforme, men jeg kan ikke læse mig til, hvor høje/dybe de er?

Og har du købt dem samlet som et sæt? Kan du i så fald sende mig et link, for jeg kan kun finde forskellige sæt med 4 forme og ikke 5, som du har. (Men det er måske ikke så tit, man har brug for 5 forme)

Hvor høje bliver dine kager, når du bruger tre bunde samt to fyld plus sugerpaste udenover?

Og sidst men ikke mindst - til en helt nybegynder vil du da anbefale runde eller firkantede forme?

På forhånd tak, mvh. Louise.