fredag, marts 07, 2008

Nu trænger jeg snart til en rolig weekend...

Efter en uge med daglige ture til det nordsjællandske hospital, hvor min mor har været indlagt siden lørdag morgen går det nu om ikke fremad, så mod lysere og bedre tider... Min mor bliver udskrevet i dag og skal hjem, for det vil hun helst. Kommunen har været forrygende, og sørgede lynhurtigt for plejeseng, ilt osv. de fik også foranlediget at der bliver lavet medicinbevilling og at min får besøg af en lungefysioterapeut. Hjemmeplejen kigger forbi 3-4 gange i døgnet og vi kan bare ringe, hvis vi bliver utrygge og har brug for et ekstra besøg... Min mors læge vil kigge forbi i morgen eftermiddag når hun er kommet hjem fra hospitalet, så alt er som det skal være...

Jeg tog Shabbys råd om at bage mig ud af det og sagde ja til veninden, da hun spurgte om jeg kunne levere kage til fritidshjemmets 25 års fødselsdag i dag. Så ind i mellem sygebesøg, lægesamtaler, plejekonference, afhentning af motorcykel og pasning af min søsters skønne unger har jeg bagt lysebunde og chokoladekage.



Kagerne er fyldt med hhv. en krydret æblefromage, jordbær/rabarbermousse og chokoladecreme. Kagernes tema skulle være spil, for er der noget der aldrig går af mode så er det spil i alle afskygninger, jeg valgte nogle der var enkle at lave som kage(pynt) og håber så, børn stadig spiller kina-skak, kalaha og lægger puslespil...

I eftermiddag kommer veninden fra Jylland forbi med mand og børn, og de skal da heller ikke snydes for kage, så jeg lavede en lille blomstret sag af resterne...

Egentlig burde jeg vel svinge støvsugeren og en fugtig klud, men jeg orker det ikke, så gæsterne må leve med støv og nullermænd på størrelse med... jeg har i hvert til fald fundet et par store på trappen til første sal.

God weekend til jer alle.

11 kommentarer:

Anne sagde ...

endnu engang flotte kager fra din hånd...og nullermænd...pyt dem ser man ikke i godt selskab.
Der trænger også så meget desto mere når gæsterne er taget afsted igen....
God weekend til dig.:-)

Husejer sagde ...

Fantastisk hvad du overkommer - som altid dybt imponerende kager og så mens du samtidig har bekymringer om ørene.

Og som alle siger - ingen ser nullermænd i godt selskab. Folk kommer for at besøge dig og ikke for at beskue din rengøringsstandard.

God weekend.

Shabby - Marianne sagde ...

Lad du bare nullermændene ligge - jeg tror ikke de flygter :-)
Sikke nogle skønne kager - jeg kunne spise dem alle sammen.
Jeg tror at din Mor er kommet hjem, at hun er et andet sted end på hospitalet, hvor der ingen ro er. Nu er der tid til at i kan være der i fred og ro og få sagt hvad der skal siges........Jeg ønsker dig en rigtig god weekend - hvor kræfterne må komme til dig, knus

Deborah sagde ...

Hold da helt op nogen super, super flotte kager. Jeg må sige, at med dem omkring, er der INGEN, der tænker på nullermænd, det lover jeg dig.

Lyder som om, din mor er mandsopdækket. Dejligt I får den hjælp I har behov.

Mange weekendhilsener

Lene sagde ...

Jeg håber, at din mor får mere fred og ro, nu hvor hun er hjemme, og dejligt at høre hjemmeplejen bakker jer op.
Dine dejlige kager får nok ikke nullermændene til at forsvinde, men dine gæster opdager slet ikke snavset, og gør de, kan de jo tage en støvsuger :-)

Kagekonen sagde ...

Veninden var som I alle sagde fuldstændig ligeglad med nullermændene, og de ligger her stadig, så de er (desværre) heller ikke flygtet...

Tak for alle jeres søde ord og medfølelse, det varmer så meget.

Helle K. sagde ...

Skidt med nullermændene. DU har bagt nogle fantastiske kager og det har du haft det godt med. De ser vildt lækre ud og spil går aldrig af mode.
Det er dejligt, at din mor kan få det som hun gerne vil - det må være trygt for hende. :)

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

Det er selvfølgelig noget der fylder hos én, når ens mor er syg...men det lyder godt at hun kan komme hjem fra sygehuset.....
Sikken en kreativitet i forbindelse med alle de der kager...det er da lige præcis fritidshjemskager er det....så opfindsom....får helt lyst til at spille kalaha...

Suzy Q sagde ...

jeg snapper efter vejret, så flotte er dine kager!

god bedring med din mor.

Anette B sagde ...

Jeg er fuld af beundring over hvad du formår at udrette - og gøre til skønne - smukke - helt fantastiske og garanteret meget velsmagende kager!

Johanna sagde ...

Du er altså bare så genial med de kager. Holder vist aldrig op med at blive imponeret af dine kreationer.

Håber din mor har fået det bedre.

God påske til dig og dine.