Mandag var ankomstdag. Flybilletterne var bestilt, så vi ikke skulle alt for tidligt afsted og samtidig kunne nå at se Barcelona i dagslys. Efter en kort mellemlanding i München, fortsatte turen ned over Europa. Gennem vinduet i flyet kunne vi se alpetoppe stikke op gennem skyerne. Det syn, bliver jeg aldrig træt af.
I Barcelona skinnede solen fra en blå og skyfri himmel.
Efter at have sat kufferterne af på hotellet, som lå helt fantastisk centralt lige ned til lystbådehavnen i Barcelonetta. Smed vi "Turen går til Barcelona" og et bykort i tasken og smuttede ned på Joan de Borbó til en hurtig gang tapas. Inden vi begav os ud i de små gader og stræder oppe i det helt gamle middelalderlige Barcelona.
Det tog sin tid at gå derop, for butikkerne var endnu åbne og så måtte vi jo ose... og inden vi så os om var klokken mange og vi var sultne igen, så vi smuttede ind på Teller de Tapas som ligger på et lille torv lige i nærheden af den smukke middelalder kirke Santa Maria del Pi.
Mens vi spiste den lækreste let stegte fladfisk og de møreste lammekoteletter skimmede vi "Turen går til Barcelona" for at planlægge de næste par dage. Af en eller anden grund faldt vores blik dog ret hurtigt på de par linier, der var skrevet om byens bedste cava-bar. Og så gik vi på jagt...
Var det let at finde. Nej. Stedet er bitte lille og ligger i en lille lidt mørk gade. Var der proppet? Ja, vi stod som sild i en tønde og måtte virkelig sno os, for at nå frem til baren, hvor de i øvrigt også serverede taspa. Smagte det godt? Ja, jeg var især vild med den røde, som havde en lidt bitter eftersmag. Var det dyrt. Nej, vi gav 0,90 Euro pr. glas.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar