mandag, oktober 25, 2010

Viva Espana

Influenzalignende symptomer raser i min krop. Mine led er varme og smertende. Og jeg er træt. Noget så træt. Men det hele har en årsag, og den er alle smerterne værd. Jeg har nemlig holdt efterårsferie i Spanien, nærmere betegnet i Barcelona. I de 5 dage jeg tilbragte i den vidunderlige catalanske storby, fik jeg gået, stået, og set mere end jeg længe har gjort.

Barcelona er et overflødighedshorn af fortryllende bygningsværker, skønne pladser, forunderlige gadelamper, vidunderlige barer og restauranter, super shopping, fantastiske museer og ikke mindst så har de et fodboldhold i verdensklasse. Læg dertil høj blå himmel og 20-23 grader i dagstimerne, billig cava, fisk og skaldyr i en kvalitet jeg sjældent har set mage og den mest vidunderlige is lavet på dulche de lecca...

Det var min første tur til Spanien, men bestemt ikke den sidste. Jeg var afsted med en veninde, som jeg ikke har rejst med før, og selvom vi ikke havde brugt tid på planlægning hjemmefra, så vi faktisk helt enige om, hvad vi gerne ville se. Picasso, Miro og Gaudi var selvskrevne, men vi var også enige om, at der skulle være tid til at studere mennesker. Tid til at sidde på en bænk og mærke byens puls. Og så var der jo også lige en vis fodboldkamp, som måtte opleves.

Normalt har jeg været vandt til udlandsrejser flere gange om fordelt på vinter/forår, sommer og efterår. Men i år er det kun blevet til en forlænget weekend i London i februar. Så jeg trængte til varme og nye impulser. Samtidig har min krop det svært med for meget varme, og derfor var det lune sensommervejr i Barcelona helt perfekt. Mine batterier er på en gang flade og fuldt opladet.

Billeder og mere detaljerede beskrivelser af mine oplevelser følger de nærmeste dage.

4 kommentarer:

Fuat Gencal sagde ...

Hayırlı günler,
Bugün bloglardan seçmelerde kutsal sofranın yumurtalı makarna yayınlandı.
http://gencalsabahattin.blogspot.com/

Saygılarımla.

Kager skal der til sagde ...

Hvor lyder det dog bare super skøøønt...........

Hyggehygge
Marianne

Helle K. sagde ...

Havde godt luret dig på FB :) Nogle gange trænger man bare, og så er det alle smerterne værd.

Godte sagde ...

Kommer du forbi igen en anden gang, så kan jeg meget varmt anbefale Dali-museet lidt uden for Barcelona. Det slog benene væk under mig, da jeg var der :-)