onsdag, oktober 27, 2010

Barcelona vol. 3

Onsdag morgen startede som de andre med kaffe.


Vi havde ingen egentlige planer for onsdagen udover, at vi skulle mødes med et par andre FCK-fans engang over middag. Så vi satte kursen mod Ramblaen, som var fyldt med glade københavnere klædt i hvidt. Ret hurtigt fandt vi ind på la Boqueria, det gamle store marked som er fyldt til randen med frisk frugt og grønt, kød, fisk, ost og andre delikatesser. Jeg elsker den slags markeder.







Og så trængte vi til lidt færre mennesker. Så vi snuppede en smoothie og søgte videre ud i byen, ned i den gamle bydel. Med smalle gader og stræder, små pladser og smukke huse og kirker.




Efter en sen frokost med flere flere dedikerede fans tog jeg afsked med veninden og søgte mod metroen, der skulle bringe os til Camp Nou, hvor vi stod i kø og blev passet på...



Vi var i god tid. Heldigvis. For det tog lang tid at komme ind. Lang tid at komme igennem sikkerhedskontrollen og lang tid at gå op af de mange, mange, mange trapper. Jeg tror det er det største stadion i Europa, og det er stort. Kæmpestort.




Det var en fantastisk oplevelse. At stå der på det største stadion sammen med 7000 andre københavnere. Det er muligt, at der ikke var udsolgt, men der var mange, rigtig mange inde for at se fodbold den aften. FCK vandt ikke, men når man nærmest spiller mod verdensmestrene, - og gør det godt, så er alt som det skal være.

Efter kampen blev vi holdt på stadion i omkring 1½ time, og det er lang tid. Bagefter var der dømt sen aftensmad og sangria.


3 dage på benene og 5 timer stående på stadion tog hård på mig. Nøj, hvor jeg trængte til at få benene op, da jeg sent ud på natten landede på hotellet.

3 kommentarer:

DFO sagde ...

Misundelig... Det er hvad jeg er! Flotte billeder du har på din blog...

Kagekonen sagde ...

tak Overblik, kan godt forstå din misundelse. Det var en fantastisk kamp, kun overgået af den jeg så i Parken forleden ;)

vincent sagde ...

Guten Tag

Ihr Blog hat unsere Aufmerksamkeit erregt, aufgrund der Qualität seiner Rezepte.

Wir würden uns freuen, wenn Sie sich auf Petitchef.com einschrieben, damit wir auf ihn verweisen können.

Ptitchef ist ein Verzeichnis, das die besten Kochseiten des Internets zusammenstellt. Mehrere hundert Blogs sind schon hier eingeschrieben und profitieren davon, dass Ptitchef ihre Seite weiter bekannt macht.

Um sich auf Ptitchef einzuschreiben, gehen Sie auf http://de.petitchef.com/?obj=front&action=site_ajout_form oder auf http://de.petitchef.com und klicken Sie auf "Webseite / Blog eintragen" in der oberen Menüleiste.


Herzlichst