fredag, juni 01, 2007

ARGH.... hvornår mon jeg lærer at skue ned for ambitionsniveauet?

Argh.... skal lige brokke lidt - min mand gider nemlig ikke lægge ører til, eller dvs. han er ude at køre go-kart med sine kolleger

Hvorfor er det lige at jeg altid skal vælge den kage der er mest udfordrende at lave... også når jeg er træt og har ondt i ryg og hænder og faktisk slet ikke er i ”kage humør”.



For en uges tid siden lovede jeg min store søns søde eks-kæreste, at jeg selvfølgelig gerne ville lave kage til hendes lillebror når han fylder 18 år på søndag. Han er vild med chokoladekage og jordbær, så han skal selvfølgelig have mud-cake med jordbærfromage. Så langt så godt, jeg bagte kagerne forleden, så det er helt klar. Jeg har købt jordbærfromage pulver i Inco og den er super god og været i Kirke Værløse og hente friske danske jordbær, så der er heller ingen problemer der.

Næ... problemet er at jeg aldrig kan vælge, hvilket design jeg skal lave... Søren, som fødselaren hedder, havde set min Homer Simpson kage og ville gerne ha' en mage til eller noget andet Simpsons, så i stedet for at lave en kage magen til den jeg lavede sidste år, vælger jeg selvfølgelig at lave en anden og langt mere krævende… Problemet er så, at "kagen ligesom først kom til mig” i morges.

Så efter at have kørt Henrik på arbejde (det kunne jo hænde at der kom et par øl eller flere indenbord efter go-kart kørslen) jeg gik i gang med at modeller Homer som skulle ligge ned og sove (brandert ud… det er jo en kage til en teen-ager) og her er det så at jeg kvajer mig... Jeg havde jo bagt en 20 og en 15 cm. kage, selvom der kun skal leveres kage til 12, så jeg tænkte at jeg lige ville lave en sofa-kage... med fromagefyld… Ikke særlig nemt #¤%&#&%¤%¤

Så nu er jeg smurt ind i kagekrummer, jordbærfromage og smørcreme, i stedet for bare at lave en almindelig kage og ligge ham på "gulvet" Argh... nå nu skal jeg ned og smøre mere op, for sådan en sofa er sikkert også helt åndsvag at "betrække”.

Og for at være på den sikre side laver jeg en lille ekstra kage, som jo selvfølgelig skal passe ind i Homers univers… Først tænkte jeg, at jeg ville lave en sammen ”krøllet” øldåse – Duff Beer – selvfølgelig, men…. Det er fan**** svært at lave overtrækket foldet, så nu har jeg udhulet den lidt, og så bliver det ”verdens største” donut, og jeg har tjekket, at jeg har krymmel hjemme.

3 kommentarer:

Pedrsn™ sagde ...

Er jordbærfromage pulveret fra Inco godt?

Ikke så syntetiskt som de de sælger hos kagebutikken.dk .. ?

:)

Ambitionsniveau kan være temmeligt svært at holde på vågeblus..

Kagekonen sagde ...

Hej pedrsn. Når jeg bruger frugt-fromagepulver så blander jeg altid med lidt neutral fromagepulver, for så kan jeg selv tilsætte frugt. Jeg bruger ca. 1/3 neutral og 2/3 frugt-fromagepulver. Jeg erstatter så væsken med blendet frugt i dette tilfælde friske jordbær, der lige fik et kort opkog og så blev blendet. Det virker hver gang og smager super.

Jeg har ikke smagt Kagebutikkens jordbærfromage, så den kan jeg ikke udtale mig om.

Pedrsn™ sagde ...

Jep.. det da nok også super god ide at erstatte væsken med frugtpuré..

Tak for tippet ;)