tirsdag, juni 26, 2007

Fødselsdagskage


Som nævnt var det sønnikes fødselsdag igår og selvfølgelig skulle han da have en kage. Det blev til denne sommerlagkage med jordbærtiramisu. Jeg har tidligere skrevet om jordbærtiramisu, jeg har dog ændret lidt i opskriften, så selve cremen er blevet mere luftig. Jeg har rettet i opskriften, som du kan finde her.

Lagkage bundene er hjemmebagte og det er nok jordens nemmeste opskrift på lagkagebunde, den virker hver gang og kan bages både enkeltvis og på engang og så deles bagefter.

Jeg gør det sidste, men lader kagen hvile en dags tid på køl og pakket godt ind i en plastikpose, så den får sat sig.



Jeg lavede variationen med mandelmel og appelsinsaft, da jeg synes det passer super godt til tiramisu og appelsin-marinerede jordbær. Det synes resten af familien også, og den unge mand tog et ordentligt stykke med sig hjem.

På søndag har den ungersvenden inviteret familien til boller, lagekage og grill - hjemme hos mor forstås - så det bliver en travl uge.

9 kommentarer:

Karen (lindse) sagde ...

Super flot kage - ser fantastisk realistisk ud! Tak for alle dine opskriftr - dem er jeg rigtig rigtig glad for! Skal helt sikkert prøve tiramisu cremen her i weekenden sammen med lagkagebundene!

Kagekonen sagde ...

Hej Karen. Glæder mig at du kan bruge mine opskrifter. Tiramisu-cremen er stærkt vanedannende, så er du advaret.
Pia

Lene sagde ...

til lykke med sønnen og lækker kage :-)

Kagekonen sagde ...

Tak Lene
Pia

Laila Amin sagde ...

hej deer, :)

Skulle lave en kage til 25 personer, så kom alt dobbelt i.
- og det endte som en æggekage?

Den så mørk ud forneden, som om æggeblommerne bare havde lagt sig forneden.

Skal man komme en mindre portion æg i, når man skal lave en større lagkage?

vh,
Laila

Kagekonen sagde ...

velkommen til Laila, jeg ved ikke hvad der er gået galt for dig? man kan sagtens gange opskriften både op og ned bare man husker også at ændre størrelsen på formen...

Anonym sagde ...

Hej,
Super lækre kager du laver. ang. lagkagebundene. Hvormange lagkagebunde giver den her potion så? Bager man dem en af gangen eller deler man "kagen" med en kniv?
Undskyld men jeg er ny på denne front ;o)

Kagekonen sagde ...

Hej anonyme. Jeg bager bundene som en kage og deler dem efterfølgende med en stor kniv. Jeg har lavet en arbejdsbeskrivelse kig i side-baren under "how-to"

Astrid sagde ...

Jeg har lige i dag lavet jordbær tiramisu-lagkage med mandelbunde efter dine opskrifter til min datters 4 års fødselsdag, og det var en stor succes! Der blev spist op, og alle syntes den var rigtig lækker. Tusinde tak for opskrifter og fine vejledninger! :)