onsdag, august 13, 2008

Hvem sagde service-mor...

Servicemor, curlingmor, helikoptermor, Mama... Kært barn har mange navne, nogle mere flaterende end andre. Mange af disse betegnelser er opstået, fordi mødre af min generation efter nogens mening gør livet for let for vores børn. Jeg har haft for øje, at mine børn skulle blive kærlige, stærke og selvstændige mennesker. Det betyder ikke, at jeg ikke også gerne går langt for at hjælpe mine unger, for det gør jeg og jeg forkæler dem også når jeg kan komme til det...


Igår drog jeg således afsted med kost og spand for at hjælpe cykelsønnen med den afsluttende rengøring i hans lejlighed på Nørrebro. På 4 timer fik vi støvsuget, vasket paneler og vægge, vasket gulv, afrimet køleskab og fryser, aftørret køkkenskabe, hvidskuret gulvet med pibeler og givet badeværelset en omgang kalkfjerner. Efter aftensmaden på onklens lille restaurant gik vi tilbage og tørrede gulvene over en sidste gang og skyllede kalkfjerneren af badeværelset. Nu er lejligheden klar til en gang maling og en ny lejer...


Mynlingens lange sommerferie sluttede i dag. Så fra nu af skal der igen smørres madpakke, laves lektier og pakkes skoletaske... Lektierne og skoletasken ordner han selv, - madpakken sørger jeg oftest for :-)

4 kommentarer:

Sifka sagde ...

Enig, sådan skal det bare gøres:)

Anonym sagde ...

Sådan gør vi også her...dog er det Eddie der smører madpakkerne :-)...også til mig :-)

Marianne sagde ...

Dine sønner er heldige at have dig som Mor - jeg havde nu nok også givet en hånd med :-)

Lene sagde ...

jeg kender det :-)