fredag, august 15, 2008

Selv-kørende...

Liselotte skrev forleden om at være adskilt fra sin bil, det fik mig til at tænke på, hvor heldig og privilligeret jeg er. Her i husstanden har vi 3 motoriserede køretøjer og et par cykler... strengt taget kunne vi nøjes med 1 bil og så cyklerne, men min lille autentisk bulede franske bil ville jeg altså nødig undvære, den får mig til at føle mig fri og uafhængig og gør mig i stand til at handle ind midt på dagen, selvom jeg ikke har nogen til at bære... På samme måde er det med motorcyklen, på den kommer vi afsted ud i naturen og mærker verden på en helt særlig måde...

Allan og Lea, som skal giftes i morgen, har også et ganske særligt forhold til et køretøj. De har bl.a. en ældre lille rød mascot, som skal fragte dem fra vielsen og hen hvor festen skal holdes.



Lea og Allan ville så gerne, hvis bilen kunne komme med på kagen og sådan gik det til at bilen blev kagen...


Det var en fantastisk udfordring at få hasselnøddebunde og chokoladecreme til at ligne en Morris Mascot, men jeg synes faktisk at resultatet er blevet hæderligt. Der er masser af detaljer, som kunne og skulle have været med, hvis jeg havde haft mere tid, men sådan er der så meget...

8 kommentarer:

Unknown sagde ...

Den er simpelthen bare for sød, den kage :o)
Og tak for en dejlig blog, jeg har læst med et par måneder, og du skriver så dejligt levende!

Marianne sagde ...

en sensation - bare kagen ikke kommer til at overskygge brudeparret - den er helt igennem fantastisk og lyder Yummi......

Anonym sagde ...

Hvor er den altså bare super-go´!!!
- Som altid, når du laver kager :-)
Der er intet overladt til tilfældighederne....er dybt imponeret:-)

Lene sagde ...

Hæderlig? den er maget mere end hæderlig. Jeg ville blive så rørt hvis jeg var brudeparret, sikke en kage :-)

Needful Friends sagde ...

nej hvor er den kage dog dejlig...det er saa speciell...det bliver da en stor overraskelse...

jeg har faktisk ogsaa haft en austin mini engang...den bil var bare dejlig...

jeg har koert den i 2 aar bare for sjov og vi havde en stor bil til hverdag...

da min mand og jeg gik hver for sig...solgte jeg bilen fordi den var simpelthen for varm om sommeren iden klima og ikke helt saa praktisk med 2 boern...

anja

Anonym sagde ...

Wow, hvor er den altså flot.

Havehyrden sagde ...

hold da op hvor er den flot. Minder mig om en butik der lå på Valby Langgade, Kreative kager. De lavede også sådanne , på bestilling.

Anonym sagde ...

Kagen var bare helt som den skulle være! :D
Den overstrålede os ikke, men passede til hele showet :P

Den smagte rigtig godt (vi har stadig lidt i fryseren :P)

Brudeparret og kagen kan ses her:
http://www.facebook.com/album.php?aid=35457&l=7a433&id=634344027

Mvh.
Lea (bruden) og bilens ejer ;)