onsdag, september 16, 2009

Lille indsats - stor effekt

Jeg røber lige en hemmelighed... jeg kan godt være temmelig doven og det er indtil flere gange sket at jeg er hoppet over det laveste gærde. Med andre ord så elsker jeg, når jeg kan opnå stor effekt med minimal indsats.


Mange har spurgt både her på bloggen og i mails, hvordan jeg har lavet rude-mønstret på siden af kagen fra i lørdags. Det er ikke første gang jeg er tyet til det design, for det giver en super skøn og meget elegant effekt uden den store indsats.

Hemmeligheden er den sorte diamond præger fra Patchwork Cutters og sukkerperler eller lignende. Jeg bruger som regel sukkerperlerne fra Dr. Oetker, som kan købes i et hvert supermarked. Når kagen er overtrukket (og man skal arbejde lidt hurtigt) så sætter man prægeren mod siden af kagen og trykker til (ikke for hårdt, man kan altid strege op med en skarp kniv) med hele håndfladen, dette gentages hele vejen rundt, og jeg har faktisk aldrig oplevet at mønsteret ikke passede med kagen omkreds. Når der er mønster hele vejen rundt, streges evt. utydelige streger op med en kniv og med lidt tylose lim sættes en sukkerperle (eller hvad du nu synes) fast i hvert kryds.

Og må jeg så lige slå et slag for Kagebutikkens nye fondant, den er simpelthen fantastisk at arbejde med, når man først lige får den æltet igennem. Kvaliteten er i top, prisen er i bund og så dufter og smager den oveni købet godt.

12 kommentarer:

Helle K. sagde ...

Fy da - hopper du virkelig over, hvor gærdet er lavest? Selvfølgelig gør du det - alt andet ville være dumt - men dine kager de ligner en million uanset hvordan du er kommet frem til resultatet :)

Anonym sagde ...

ang. fondant så har jeg prøvet en dele forskelligt men synes jeg oplever at når jeg laver roser , figur osv at de knækker urolig nemt når det er tørt har du nogen idé til havde jeg kan gøre for at undgå det? gør den omtalte fondant det?
sofie

Kagekonen sagde ...

Velkommen til Sofie. Når jeg laver blomster bruger jeg som regel flowerpaste/gumpaste blandet med fondant, det gør at massen kan rulles tyndere ud, bliver mere elastisk og tørrer op på en lidt anden måde, så blomsterne ikke bliver for skrøbelige. Når jeg modellerer tilsætter jeg 1-2 tsk. tyllose pr. 200 g. fondant og lader massen hvile i et døgnstid.

Anonym sagde ...

hej igen
tak for dit hurtige svar.
hvor meget gumpaste bruger du til at blande med?
sofie

Anonym sagde ...

Hej Pia
Længe siden jeg sidst besøgte din side, mange nye og fine kager. Dejligt at du bruger nogle af de samme metoder som jeg, så behøver jeg ikke at have dårlig samvittighed.
Jeg giver dig medhold i at KageButikkens nye fondant er super lækker at arbejde med.

Hilsen ulla

Zette sagde ...

Doven klæder dig, kagekone - så kan vi andre næsten være med også...

Lene sagde ...

Hmm jeg tror det lave gærde for dig er det høje for mig :-) men uanset hvad så er dine kager fantastiske :-)

Kagekonen sagde ...

Sofie, jeg blander 50/50

Anonym sagde ...

Ej, hvor er de bare flotte dine kager. Vil lige spørge dig om noget. Kan huske du på et tidspunkt viste at du havde fået de der legobageforme (cupcakes). Dem har jeg købt og skal bage til en venindes datter. Har du prøvet dem?? Er det nok bare at smøre med smør?

FAROES FINEST sagde ...

Kære Kagekone.

Nu har jeg igennem flere måneder fulgt din produktion af skønne kager, med sindssyg flot dekoration.
Og - må så også blankt indrømme at jeg er HELT på Herrens mark.
Fondant, ganche, gumpaste ...
Jeg aner ikke hvad det, hvordan det bruges eller hvor man skaffer det (selvom, det er nok den nemmeste del).
Har du nogle ideér til hvor man finder "kage-dekorationer for dummies"?
Findes der simple bøger, el. andet, der hjælper en helt uindviet i gang?
Med ønsket om god weekend - Katja

Anonym sagde ...

Du bliver nød til at være med redning.. Jeg kan ik arranger dette her før jeg ved jeg har nogle ting der kan føres virkelig ud i livet =D

For lige at gøre det hele kort.. Jeg ska til min farfar 75 års føsdag i november.. Og den gamle ryger pibe og siger altid: SÅ ska jeg have en pibe hash.. Og så sku han self have en lille klump hash.. SÅ kom jeg til at tænke på.. Kunne man ik lave en kage som en pibe og hvis ja HVORDAN?? Den skal jo være perfekt når man kommer med kage til den gamle og som prikken over I'et kommer der jo så til at ligge en lille klump "hash" ved piben =D

Men jeg er jo lige startet på alt det her fondant kageværk så jeg kender jo langt fra fif'ene.. Så er du kvinden der kan hjælpe :)

ANONYME: Hvis du ligger en plastikpose (Frysepose) hen over det fondant du ik bruger så bliver det ik tørt :)

Mischa Kuhr sagde ...

Hej :)
Jeg har været her inde nogle gange og set dine kager og opskrifter m.m
Det ser utrolig godt ud og jeg er blevet insprireret en del :)

Jeg synes bare at jeg bliver ved med at finde nye metoder.

fks til dekoration, figurer og blomster osv, så skriver du at du blander fondanten op med gumpaste, har du opskriften på gumpaste? :)
skal dekorationerne hviler i eller uden for køleskabet?
MVH Mischa Kuhr <3