tirsdag, september 01, 2009

Hu-hej

som den går, - tiden altså.

Tænk at det allerede er et år siden jeg mistede min mor, tænk at det kun er 1½ år siden cykelsønnen kørte sit første cykelløb og tænk at der blot er en månedstid til at jeg skal løbe Erimtageløb og at det kun er godt et år siden, at jeg første gang (siden jeg blev syg) løb 5 km. Tænk at jeg nu har to universitetsstuderende sønner, og tænk at sommeren nu officielt er slut.

De næste par uger bliver hektiske både for husbonden og jeg, men mon ikke vi klarer den, det plejer vi jo. I morgen står den dog på pjank og leg, for husbondens fødselsdagsgave skal indløses og selvom jeg ikke selv skal køre denne gang, så har jeg fået lov at tage med.

3 kommentarer:

Tina - omme i London sagde ...

Knus til (((((((dig))))))))), jeg er sikker paa etaarsdagen er den du maerker mest af alle de maerkedage.

Kirsten sagde ...

Varme tanker...

Marianne sagde ...

Jo vi har også lige holdt husbondens fødselsdag og denne weekend skulle vi havde været til Sverige, hvor han skulle havde kørt løb.... og hvorfor er vi så ikke det? Et brækket kraveben