mandag, marts 03, 2008

Svære samtaler og nye ord...

Som socialrådgiver lærer man at stille svære spørgsmål og give svære svar, ja man lærer i det hele taget at være tilstede i den svære samtale... Da jeg stadig arbejdede var jeg ansat i en afdeling, hvor vi arbejdede med sygedagpenge og pensionsansøgninger, så der var masser af svære samtaler. For nogle uger siden var jeg igen deltager i en af de såkaldt svære samtaler, - denne gang var jeg dog med i rollen som pårørende, kors hvor var det svært. Jeg skulle lære nye ord som metastater og palliativ indsats... og jeg skulle finde min rolle som pårørende med proffesionel indsigt, når det drejede sig om hjemmepleje og hjælpemidler, - det er svært at være pårørende.

Den forgangne weekend har budt på akut indsigt i dårligt fungerende sygehusafdelinger i det nordsjællandske yderområde... Lungebetændelse er skidt når man har lungekræft og uden flere behandlingsmuligheder.... I dag tog lægen på hospitalet hul på snakken om den form for palliativ behandling der kan ydes på og fra et hospice... endnu et nyt ord...

Om 14 dage er det påske og vi skal på klatreferie i det sydfranske, - hvis og såfremt... Vi håber, men jeg ved ikke om jeg tror...


Mit humør er lidt som dagens vejr, meget omskifteligt. I morges var der sol fra en næsten skyfri himmel og for 2 timer siden sneede det... Lige nu er det bare gråt i gråt.

9 kommentarer:

Helle K. sagde ...

Det lyder som det har været og er et meget hårdt forløb I er på vej igennem. Det er klart, at det er noget andet, at være pårørende, end at være en af dem på den anden side af skrivebordet, men det må også være en hjælp, at du engang har været på den anden side. Det er godt, at I har hinanden. Jeg sender mine varmeste og bedste tanker.

Anonym sagde ...

Jeg sender dig tanker fra mit hjørne af det Nordsjællandske. Tro mig, jeg kender det, selvom der er forskel på diagnoser. Vi har efter mange år omsider fået diagnosen skizofreni på min søn på 21 år. Jeg håber på påsken! k.h. Mette

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

sender lige positive tanker efter at have læst indlægget....

Marianne sagde ...

Det der - det gør så helvedes ondt, at det kan være svært at se meningen med noget. Bag dine kager - bag dig ud af det..... Tag til Frankrig - forløbet på et hospice kan gå hurtigt, men det kan også tage langt tid og Frankrig er ikke længere væk end man kan komme hurtigt hjem......
På et hospice er der professionelle behandlere, der ikke kun sørger på den dødende men også for de pårørende og det skal du gøre brug af. Sikke en møg tid og det gør bare så ondt - en nødvendig smerte at få ud. Jeg håber at du finder tid til dig selv - finder tid til at tænke frem. store kram fra ønskeøen

Zette sagde ...

Jeg kan sige, at jeg kun har hørt godt om de københavnske hospicer. Nogle er så gode til den livsforlængende behandling, at man kan slutte af med et virkeligt godt forløb - når nu det ikke kan være anderledes. Da min far døde af lungekræft for knap 5 år siden var vi hos ham det sidste stykke tid - og selvom det var hårdt, var det også godt. Vi havde tid til at få snakket om alle de store ting, som ellers ikke er i det åbne i min familie. Der var med andre ord tid og rum til at sige farvel. Det er en god mulighed - selvom ingen ønskede, at det skulle gå sådan, så var det godt at få talt om det hel og dermed accepteret det, vi ikke kunne ændre på.
Jeg håber forløbet bliver godt for din pårørende og jer som familie. Jeg sender dig rolige overskuds-tanker!

Lene sagde ...

Det er hårdt, og du skal garanteret bære meget på dine skuldre lige nu. Jeg har kun hørt godt om hospice, så brug dem og forhåbentlig kan du mærke om du skal rejse eller blive hjemme.
Knus og mange varme tanker Lene

Anonym sagde ...

Hej
Jeg kan anbefale frederikssunds hospital palliativ afd.jeg var gennem et forløb med min far i 2005
og jeg kunne ringe døgnet rundt og få hjælp til enten medicinering eller bare en lille snak , der var altid tid.Da tiden kom hvor min far måtte indlægges var han ikke ked af at være der , selvfølgelig vidste han godt at han ikke kom hjem mere men personalet gjorde deres til at stuen og dagligdagen skulle føles som om han var hjemme.Vi kunne være der i døgndrift hvis vi følte for det .kan kun på det varmeste anbefale denne afdeling.
De varmeste hilsner Jette.(søster til Joan , som bestilte ordbog og pizza)

Anonym sagde ...

jeg kunne kun få den til at acceptere at jeg var anonym sorry prøver ikke på at gemme mig

Kagekonen sagde ...

Tak for alle de varme og støttende ord og tanker, det sætter jeg stor pris på.

Det bliver ikke til hospice, min mor kan ikke forlige sig med tanken, så i morgen bliver hun udskrevet og så tager hjemmeplejen over, med hospitalsseng, pottestol og 3-4 daglige besøg indtil videre, så må vi se, hvad fremtiden bringer...

Velkommen Jette. Godt at høre at du har gode erfaringer med palliativ afdeling på Frederikssund, jeg kan kun sige at medicinsk afdeling ikke efterlader samme positive indtryk...