torsdag, juni 26, 2008

Fodtøj...

Nej, jeg har ikke lavet endnu en sko-kage, men blev lidt inspireret af Lene der har købt nye sandaler. Sagen er jo, at husbonden og jeg også er motorcyklister og meget af vores garderobe bærer præg af det. Således fylder mine yndlings sko ikke ret meget i en taske og de er fine både til bukser og kjoler...


Sandaler købte jeg da husbonden lå på hospitalet, for de stod og råbte på mig i et vindue. De har næsten hængt på mig siden og går også både til bukser og kjole.


I morgen skal vi til 50-års fødselsdag. Husbonden skal ha' jakkesæt på, og jeg har strøget den hvide broderi anglaise sommerkjole, men hvad skulle jeg tage på fødderne...

På vej hjem med dagens indkøb, kom jeg forbi et sted, hvor en sko-grossist solgte ud af resterne. Jeg kunne ikke stå for disse herlige farverige sommer-stilletter, men må nok hellere holde igen med både rødvin og kulørte drinks hvis jeg skal holde mig oppe hele aftenen.


Mon ikke jeg skal tage et par flade med, bare for en sikkerheds skyld...

9 kommentarer:

Anne sagde ...

jeg ville tage de flade med, bare sådan for en sikkerhed skyld...i øvrigt kan jeg rigtig godt lide de øverste sko du har afbilledet :-) har jo selv et par magen til ..dine tåsandaler kunne jeg også falde for ..

Stine sagde ...

Jeg er også forelsket i dine sølv Vagabond sko. Dine nye stilletter bliver superflotte til brune ben og hvid kjole. Og så er et par flade i tasken nok en god idé ;-) God fest.

Kagekonen sagde ...

anne, jeg tror det ender sådan. Vi skal overnatte på stedet, så det er slet ikke et problem at have ekstra sko med... Ja, det øverste er jo vores "fælles sko"...

Shabby - Marianne sagde ...

Hvor er de vildt fede..... sjovt vi begge har sko indlæg på her til aften. Mille har forresten fortalt mig at hun godt kender din ældste - se hvor lille verden er :-)

Kagekonen sagde ...

Det er ved at være lidt uhyggeligt, så lille verden er, Shabby... Det må jeg lige høre nærmere om i morgen :-)

Lene sagde ...

Du bliver så smart i de festsko. Senere på aftenen er det nok godt at komme ned på jorden igen ;-)

Helle K. sagde ...

Nøj hvor bli'r du smart - men jeg ville aldrig kunne holde mig deroppe - men jeg ville ønske, at jeg kunne :)

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

nej hvor fedt med et skoindlæg...dejlige sko alle tre par...selvom der er mest smæk for skillingen i de sidste ville jeg nok personligt foretrække de to første par, men det er nok noget med højden....

Kagekonen sagde ...

hæ-hæ, fodindlæg... anita ;-) du har ret, det er noget med højden. Jeg er jo en bette gnom på bare 155 cm så det...

I øvrigt holdt jeg mig på stilletterne næsten hele natten trods tequila og hæftig dansemusik :-)