fredag, februar 08, 2008

Husker I Herbie...

I går ringede min telefon. I den anden ende af røret var min pizza-pusher, og så blev jeg faktisk lettere paf og nærmest mundlam. Pizza-pusheren spurgte om ikke det var mig, der lavede kager, - det kunne jeg jo bekræfte, og så var det han spurgte om ikke jeg kunne hjælpe ham. Og man vil jo gerne være på god fod med pizza-pusheren, ikk?

Sagen var den at hans søn fylder 7 år i morgen og han ville så gerne overraske ham med en kage... det var jo lige lovlig kort varsel, men vi blev enige om en blå og gul bil, lavet af lagkagebunde (bagt som hel kage i bilformen) fyldt med jordbær-rabarberfromage med hakket mørk chokolade.


Da jeg skulle til at overtrække kage, skulle jeg jo også bestemme mig for det endelige design, og så var det jeg kom til at tænke på Herbie. Derfor fik bilen rally-striber og nummer på døren.


Og ved I hvad, her på sukker-afvænningens dag 5, lykkedes det mig at modstå prøvesmagning. Spørg lige om jeg føler mig dygtig...

7 kommentarer:

Marianne sagde ...

Jeg er så imponeret over dine fine kager!

Bilen er virkelig flot.

5.dag uden sukker, utroligt flot!!

Lene sagde ...

hold da op kagekone, ingen smagsprøver? min sukkerfri uge er gået i vasken, jeg starter igen i næste uge :-)

Anonym sagde ...

Du er dygtig til at lave kage..endnu dygtigere er du, at du kan lade være med at smage...hvor er det en flot kage...
Mon du kan lave en ro-båd med 5 mandagspiger i???(fniis- jeg pjatter)

Helle K. sagde ...

Nå ja den kage viser virkelig hvad man må "nøjes" med, når tiden er knap. ;-) Altså kagekone jeg er virkelig duperet!!

Kagekonen sagde ...

Tak for jeres som sædvanligt søde kommentarer.
Helle K. det der tager tid ved en kage er, at den skal nå at "sætte sig" før den kan smøres op, og den skal smøres op af min. 2 gange for at få en pæn glat finish når den bliver overtrukket. Når kagen så er overtrukket og klar til egentlig dekoration, skal den jo holdes kølig - især når der er flødefyld i - og derfor kan man max. arbejde med den i 20 min. før den skal ha' en halv time i køleskabet igen... derfor tager det ofte det meste af en dag at lave en kage, og igår havde jeg så også lige en frisør tid og jeg skulle også lige have handlet ind til aftensmad osv...

Anonym sagde ...

Whauuuuuu - jeg kan godt forstå at du er så berømt- du burde snart tage entre. jeg ved at der er en 7 årig knægt der bleve meget glad

Andrea sagde ...

Jeg gætter også på, at din pizzapusher fremover vil være din slave.

Sikke en kage og sikke en standhaftighed!