mandag, februar 04, 2008

Sikke en weekend

Hvor tiden bare flyver afsted, når man er i godt selskab. Lørdag blev brugt på shopping og tøsehygge i København. Det var nu ikke fordi der blev købt så meget; lidt te fra Perchs og et par enkelte uundværlige produkter fra Magasins parfumeafdeling samt et par bundter tulipaner. Frokosten blev indtaget på Sommersko og på vej hjem var vi lige forbi Nansensgade for købe aftensmad med hjem.

Aftenen brugte vi på sofaen med den gode te (som vist i øvrigt skulle virke slankende...) og den bærbare inden for rækkevidde... og så blev det søndag. Kurset blev holdt hos Kagebutikken, som ligger meget tæt på, hvor jeg bor så vi skulle heldigvis ikke bruge tid på transport.

En hel dag i sukkerkunstens tegn... Maisie Parrish er fantastisk til at lave figurer i sugarpaste, faktisk så god, at det er det, hun lever af, hun finder på nye figurer og skriver bøger og hun holder kurser og workshops hjemme hos sig selv og rundt omkring i hele verden.


Søndagens kursus varede 7 timer kun afbrudt af en frokostpause, og alle 12 deltagere arbejdede intenst for at følge med... men det tager altså sin tid at modellere 3 figurer... og jeg skal helt klart øve mig meget mere, før jeg bare når Maisie til sokkeholderne, men det var dejligt at være afsted og jeg fik da også et par tips og tricks med hjem.

I går aftes da jeg havde kørt veninden til toget, gik jeg fuldstændig kold på sofaen, og hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk at det tager et par dage før jeg er oppe i omdrejninger igen...

7 kommentarer:

Zette sagde ...

Det lyder som en superskøn weekend, kagekone.
Godt du fik noget ud af kurset - det ser ret godt ud i mine lægmandsøjne!

Andrea sagde ...

Jeg er enig med Zette, man skal være mere end ekspert for at se, at din ikke er lige så god som hendes.

Anonym sagde ...

Fed weekend i har haft Pia, man blir jo halvmisundelig :-)

Det er flotte ting i har fået lavet.

Anonym sagde ...
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
Anonym sagde ...

Jeg er da fuldstændig af samme mening som de øvrige, hvor er de dog flotte dine figurer. Bare klø på

Kagekonen sagde ...

Tak, hvor er i søde.

Ulla du kan godt kommentere, men linket til din blog virker ikke direkte???

Anonym sagde ...

Hold op nogle flotte figurer, de to søde mennesker der. Vildt så dygtig du er :)