onsdag, april 30, 2008

Pap-familie...

Jeg er skilsmisse barn. Min mor og min biologiske far blev skilt da jeg var ganske lille. Nogle år senere mødte min mor, ham jeg gennem hele min opvækst har kaldt far, og familien blev hurtigt forøget med min pragtfulde (halv-)lillesøster. Min biologiske far mødte også en ny kvinde. Hun havde en søn fra et tidligere forhold og sammen fik min far og hans nye kone en søn og en datter. De tre kalder jeg for pap-søskende, og det er relativt sjældent vi ses, da jeg ikke har den store kontakt med min biologiske far.

Mine forældre blev skilt kort tid efter deres sølvbryllup. Et par år efter rendte min mor ind i en dejlig landmand, som havde været fraskilt i mange år. De flyttede ret hurtigt sammen og de nyder hver dag, de har sammen. Landmanden har 2 sønner og en datter samt 5 børnebørn, dem kender vi selvfølgelig, men fordi vi ikke er vokset op sammen og først sent er kommet ind i hinandes liv, så er det ikke tit vi ses - os pap-søskende. Vi har heller ikke for vane at invitere eller deltage i hinandens mærkedage og familiefester, men vi sender gerne en kærlig tanke, når det behøves.

Selv er jeg jo også skilt, men hverken min eksmand eller jeg har fået nye børn, så mine børn har hverken halv- eller papsøskende. De har dog en papfar, omend Myndlingen helst vil kalde ham for plastikfar... Som autist er han jo ganske konkret opfattende og vi forstod ikke, hvorfor han som lille græd og når Henrik tog afsted i regnvejr, - alstå lige indtil den dag nogen sagde noget om papmache... Plastik tåler fint vand, så Henrik blev "omdøbt" til plastik-far. Pap eller plastik, han er lavet af et stærkt og slagfast materiale, idag var vi ude at gå en tur på 30 min.

Nu er det så tid til at landmandens barnebarn skal konfirmeres og i den forbindelse har min "pap-svigerinde" spurgt om jeg ville lave kage og selvfølgelig ville jeg det. "Pap-nevøen" er bidt af en gal fodbold og har også en stor svaghed for gode chokoladekager, så selvfølgelig måtte en af hans kager være en chokoladekage-fodbold


Af sine forældre får den unge mand en sprogrejse til England, så den anden kage måtte gerne afspejle dette... Jeg tænkte så det knagede og var rundt om rigtig mange forskellige design, jeg endte med dette helt enkle desing, - et flag og en kuffert.

Jeg håber Frederik bliver glad for kagerne og får en dejlig dag i morgen.

7 kommentarer:

Anette B sagde ...

Det er nogle helt fantastiske kager du viser på din blog. Jeg er målløs over hvad der kan lade sig gøre at lave. Håber konfirmanden bliver rigtig glad for både kagerne og sprogrejsen :-)

Lene sagde ...

du er en sand kagekunstner :-) og sikke en familierigdom du har.
Godt at høre, at din mand kunne holde til at være ude og gå.
Knus

Sifka sagde ...

Indviklede forhold kan være berigende. Tillykke med kagerne og de 30 minutter:)

Shabby - Marianne sagde ...

Ikke nok med at kagerne er fantastiske så er din historie altså også ganske enestående.... Sikke mange at holde rede på. Jeg selv har aldrig oplevet skilsmisse, hverken mine forælde, søskende eller mig selv....Men omvendt må det være skønt med så stor en familie :-)

Valdemarsro sagde ...

Dine kager er jo det rene kunstværk.
-jeg kender det med de indviklede familieforhold... En sød historie med pap og plastic afklaringen :-)

Anita Thomhave Simonsen sagde ...

spændende at læse om dine familieforhold....og det er efterhånden almindeligt med en del pap eller plastic medlemmer til en familie....og det kan jo så løbe op i mange familiemedlemmer og som du også skriver, så bliver der jo nok nogle man ikke ser så tit....men sådan vil det nok være for mange......som sædvanlig de flotteste kager.....det må være skønt at være den der får en kage fra din hånd....

Lisbeth sagde ...

hej igen

Jeg fandt din Englandskage og blev igen dybt imponeret. Har du nogensinde lavet en rigtig engelsk julekage? Du ved, sådan én med en masse "frugt-snask" i og med fin hvid glasur med julepynt på??