søndag, december 09, 2007

Vi vandt ikke julekurven...


Det var ellers tæt på flere gange, men det lykkedes ikke. Til gengæld havde vi en super hyggelig eftermiddag sammen med familie og venner og så støttede vi et godt formål.



Kan I holde på en hemmelighed? Nogen gange er jeg temmelig distræt nærmest på kanten til det glemsomme... I går huskede jeg mig selv, husbonden, cykelbuddet, ris a la manden, mandelgaven, æbleflæsket og osten, - men jeg glemte de fint dekorerede cupcakes... Heldigvis var der ikke mange der savnede kager, men det var lidt ærgerligt når nu de er lavet, derfor er der nogle grønne cykelbude der skal forkæles i morgen eftermiddag, når jeg kører ind og afleverer dem på kontoret, hvorfra sønnikke skal styre budene rundt i de københavnske gader og stræder. Jeg tror at mange af budene lige stikker næsen forbi kontoret i morgen eftermiddag. Jeg bliver dagens helt i sky-sovs.

4 kommentarer:

Stine sagde ...

Du bliver helt sikkert dagens helt i skysovs :) Jeg tror ikke sønnike har noget imod en distræt mor når resultatet bliver som du skriver ;)

shabby-marianne sagde ...

Hvem der bare bare var grønt cykelbud.... hov jeg reddet en fra at blive kørt ned i torsdags ved Svanemøllen st. det må tælle..... suk

Helle K. sagde ...

Tak fordi der findes andre som er distræte ...

Jeg har set et cykelbud på tv, det må også tælle????

Kagekonen sagde ...

Jeg siger jer, jeg (og selvfølgelig også sønnen) er den nye helt hos de grønne bude...